Naturvidenskab public
[search 0]
More

Download the App!

show episodes
 
Dagbladet Informations store serie om naturvidenskab læst højt. Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser. I denne serie af oplæste artikler ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontopp ...
 
Loading …
show series
 
Selv om klimaforandringer, der foregår i et stabilt tempo, ikke er gode, er de til at forstå. Men sådan opfører klimaet sig ikke nødvendigvis. Pludselig kan noget tippe og igangsætte en kædereaktion, som får katastrofale konsekvenser for den klode, vi kender. Sker det, risikerer fremtidens Amazonas at ligne vore dages Sahara…
 
Havet har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Det har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser…
 
CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning. Dette er afsnit 24 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfr…
 
Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på. Dette er afsnit 23 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien h…
 
Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden i…
 
Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger. Dette er afsnit 21 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidens…
 
Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende. Dette er afsnit 20 i Informations serie, hvor …
 
Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler …
 
Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Det mest konsistente ved livet er, at det er i bevægelse – i færd med at sprede sig, på vej til at uddø eller i færd med at spire til en helt ny art. Først nu er vi for alvor ved at gennemskue grundlov…
 
Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen. Dette er afsnit 17 i Informations serie, hvor vi gennem hele 202…
 
Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Charles Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået d…
 
Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag. Dette er afsnit 15 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvide…
 
Er der én central drivkraft i livets udvikling, er det våbenkapløbet mellem jæger og bytte. Det begyndte så småt i oceanerne for omkring 600 millioner år siden, hvor nye rovdyr først ryddede hele bulen, inden livet eksploderede i en mangfoldighed af væsener. Og så en dag jagede rovdyrene livet op på land. Dette er afsnit 14 i Informations serie, hv…
 
Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet nogensinde er opstået. Men det er det. Et sted på en ugæstfri klode opstod det første spæde liv og lå derefter i milliarder af år og suppede rundt og formerede sig. Indtil en bakteries lille, geniale opfindelse udryddede næsten det hele. Dette er afsnit 13 i Informations …
 
Vores forståelse af, hvorfor Jorden ser ud, som den gør, er overraskende ung. Ikke før i 1960’erne forstod vi, at Jordens overflade er krakeleret i store tektoniske plader. At vi render rundt på en knust æggeskal. Det fører jævnligt til naturkatastrofer – men uden pladerne var vi alle døde for længst. Dette er afsnit 12 i Informations serie, hvor v…
 
Efter måneder i rummet lander Informations store serie om naturvidenskab nu på det mest utrolige sted, som mennesket endnu har kendt: Jorden. Vi rejser tilbage til dengang, alting var et ocean af lava, og vandet kom flyvende hertil fra rummet. Og så besøger vi et sted ude ved motorvejen i Rødovre, hvor mennesket har fået adgang til Jordens inderste…
 
Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier. Dette er afsnit 10 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortælle…
 
Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en …
 
Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange a…
 
Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en. Dette er afsnit 7 i Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du…
 
I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen. Dette er afsnit 6 af In…
 
De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald. Dette er afsnit 5 af Informations serie, hvor vi fortæller natu…
 
Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads. Dette er afsnit 4 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse…
 
Af alle verdens store spørgsmål må det største lyde sådan her: Hvor kommer universet fra? Svaret skal blandt andet findes i en gammel antenne med duelort på, og hos en dansk fyr, som med jævne mellemrum får en sms fra rummet. Dette er afsnit 3 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse…
 
I årtusinder har vi brugt matematikken til at forsøge at forstå og forklare verden. Og den har vist sig ekstremt effektiv til det. Til tider så effektiv, at man har troet, at verden var matematisk i sin inderste kerne. Men det er også en tillokkende idé, for matematikken virker – nogle gange så godt, at man kan opdage en ny planet uden at se op fra…
 
Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes …
 
Loading …

Quick Reference Guide

Copyright 2021 | Sitemap | Privacy Policy | Terms of Service
Google login Twitter login Classic login