Magiske Legender - del 75 - Jenny Abelgren
Manage episode 438188334 series 3470842
Jenny Abelgrens barndom var på Vestsjælland, hun er uddannet indenfor teater og skuespil på Lilla Studion på Söder i Stockholm og har optrådt med alt fra eventyrligt børneteater og juleshows til trylleri og cirkus. Som 12-årig flyttede hun til Småland i Sverige med sin far, da hendes forældre blev skilt. Her voksede hun op og flyttede hjemmefra som 16-årig.
Hun fandt hurtigt ud af, at hun ikke skulle arbejde på en fabrik, men gå efter sine drømme. Jenny flyttede tilbage til Danmark, kom til en casting på Hotel Merkur i København i 1991 og fik et job på et hotel i Rhodos i Grækenland, hvor hun skulle stå for underholdningen af alle hotellets gæster.
Kostumer, sminke og teater er Jennys store interesse og har syet kostumer til en hel teaterforestilling, sminket børn i ansigtet og spillet teater på store og små scener i hele Danmark.
Jenny har arbejdet som Julemor i 28 år og mange tryllekunstnere kender hende fra Magisk Cirkel, hvor hun altid var den "frivillige" på scenen, når trylleklubbens medlemmer skulle teste deres tricks på scenen foran kolleger og konkurrenter.
Læn dig tilbage og hyg dig med en eventyrlig snak med Jenny i hendes hus, som ligger langt ude i skoven.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lykkemusic.dk, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
80 episodes