Content provided by Mediano Music. All podcast content including episodes, graphics, and podcast descriptions are uploaded and provided directly by Mediano Music or their podcast platform partner. If you believe someone is using your copyrighted work without your permission, you can follow the process outlined here https://player.fm/legal.
In our second installment of the Small Business Starter Kit series - we’re tackling a topic that’s sometimes tricky, sometimes confusing, but ever-present: taxes. Hosts Austin and Jannese have an insightful conversation with entrepreneur Isabella Rosal who started 7th Sky Ventures , an exporter and distributor of craft spirits, beer, and wine. Having lived and worked in two different countries and started a company in a heavily-regulated field, Isabella is no stranger to navigating the paperwork-laden and jargon-infused maze of properly understanding taxes for a newly formed small business. Join us as she shares her story and provides valuable insight into how to tackle your business’ taxes - so they don’t tackle you. Learn more about how QuickBooks can help you grow your business: QuickBooks.com See omnystudio.com/listener for privacy information.…
Content provided by Mediano Music. All podcast content including episodes, graphics, and podcast descriptions are uploaded and provided directly by Mediano Music or their podcast platform partner. If you believe someone is using your copyrighted work without your permission, you can follow the process outlined here https://player.fm/legal.
”Alle har en drøm at befri," synger Jens Unmack på et Love Shop-nummer. Indtil for nylig har en af Jan Eriksens beskedne, ubefriede drømme været en POVcast med Jens Unmack. Love Shop udsendte for nylig albummet "Blues Europa", det 14. Som samtidig er det 7. med Love Shop Mark II, bandet Unmack dannede efter Hilmer Hassigs og senere Henrik Halls død. At det efterhånden er et solidt sammenspillet band blev bekræftet under en uges koncerter i Hotel Cecil efter pladeudgivelsen sidst i oktober. I denne POVcast handler det især om Love Shop 2023. Men ikke kun. For som Unmack siger, ”flere af sangene har et erindringsagtigt fokus”. Nye sange som ”For blinde børn” og ”Tilbage til Viborg” peger tilbage mod det første album, "1990". Flere sange – bl.a. klassikeren ”En nat bliver det sommer” – tog udgangspunkt i Unmacks rejse dengang fra domkirkebyen Viborg til København, og alt det, der skete i den nye by. ”Jo ældre, jeg bliver, kan jeg ofte gå og have en dialog med mig selv, eller blive mindet om steder, jeg har boet eller har været. Har været til fester eller har kendt folk, der har boet. Jeg er bevidst om den forandring, København har gennemgået, når jeg går igennem byen. Eller om den pige, jeg kendte i London, som jeg engang besøgte hos hende og hendes ven, hvor hun spillede Enyas ”Orinico Flow” hele natten. Jeg boede sammen med en, der var helt besat af bandet Ballet Mécanique, derfor er den sang og det navn med i teksten til "For blinde børn". Hvad blev der af dem?” Dermed er vi inde på de hukommelsesfragmenter, inspiration, referencer og det stof, Jens Unmack tekster bliver skrevet på. ”Vi har altid dyrket intertekstualitet, som det hedder med et fint ord, i Love Shop. Hvor man blander referencer til film, musik, bøger ind i teksterne, hvor de optræder i et nyt lys. Hilmer prøvede at lære mig om David Bowies cut-up teknik, hvor jeg hellere ville fortælle historier. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde historier at fortælle, fordi mit liv var ret begivenhedsløst som sådan.” Og så er der det klassiske grundvilkår i Love Shop. Der SKAL ikke være, men MÅ meget være en god melodi til at sætte stemningen, ofte med en melankolsk tone. Meget få på den danske rockscene kan pakke fragmentariske tekster, nuancerede musikalske arrangementer ind i så stemningsfyldte melodier som Love Shop. ”Jeg tænder på melodien i en sang, og det en melodi kan rent stemningsmæssigt. Jeg kan godt høre kunstmusik eller vanskelig rockmusik, men det er en kæmpe force, hvis melodien også er der.” Hør også Jan Eriksen og Jens Unmack tale om - Love Shops første koncert overhovedet – ”under det happy go lucky navn Lit de Parade” - som opvarmning for Velvet Underground-ikonet Nico. - krige og konflikter i det gamle Love Shop – og samarbejdet i det nye Love Shop. - så forskellige referencer som Kenyas nationalmelodi, Telegramstationen i Oslo, Norman Mailers roman ”De nøgne og de døde” og en af de nye sange, der blev ”helt Kim Larsen-agtig” og som viste sig at være svær at forløse. - Jacques Brels mesterværk "Amsterdam", alle havneby-sanges store modersang. - et citat fra forfatteren Scott Fitzgerald: "Jeg savner ikke min uskyldighed, jeg savner glæden ved at miste den." "Man kan godt savne intensiteten dengang, jeg var ny i København, men Gud, hvor var der også meget usikkerhed, skørlevned og dårligdom," som Unmack siger. - nævnte "Alle har en drøm at befri". Hvor med Unmacks ord: ”Hilmers talent stråler som en forstemmende sky på himlen.” Meget mere i POVcasten:
Content provided by Mediano Music. All podcast content including episodes, graphics, and podcast descriptions are uploaded and provided directly by Mediano Music or their podcast platform partner. If you believe someone is using your copyrighted work without your permission, you can follow the process outlined here https://player.fm/legal.
”Alle har en drøm at befri," synger Jens Unmack på et Love Shop-nummer. Indtil for nylig har en af Jan Eriksens beskedne, ubefriede drømme været en POVcast med Jens Unmack. Love Shop udsendte for nylig albummet "Blues Europa", det 14. Som samtidig er det 7. med Love Shop Mark II, bandet Unmack dannede efter Hilmer Hassigs og senere Henrik Halls død. At det efterhånden er et solidt sammenspillet band blev bekræftet under en uges koncerter i Hotel Cecil efter pladeudgivelsen sidst i oktober. I denne POVcast handler det især om Love Shop 2023. Men ikke kun. For som Unmack siger, ”flere af sangene har et erindringsagtigt fokus”. Nye sange som ”For blinde børn” og ”Tilbage til Viborg” peger tilbage mod det første album, "1990". Flere sange – bl.a. klassikeren ”En nat bliver det sommer” – tog udgangspunkt i Unmacks rejse dengang fra domkirkebyen Viborg til København, og alt det, der skete i den nye by. ”Jo ældre, jeg bliver, kan jeg ofte gå og have en dialog med mig selv, eller blive mindet om steder, jeg har boet eller har været. Har været til fester eller har kendt folk, der har boet. Jeg er bevidst om den forandring, København har gennemgået, når jeg går igennem byen. Eller om den pige, jeg kendte i London, som jeg engang besøgte hos hende og hendes ven, hvor hun spillede Enyas ”Orinico Flow” hele natten. Jeg boede sammen med en, der var helt besat af bandet Ballet Mécanique, derfor er den sang og det navn med i teksten til "For blinde børn". Hvad blev der af dem?” Dermed er vi inde på de hukommelsesfragmenter, inspiration, referencer og det stof, Jens Unmack tekster bliver skrevet på. ”Vi har altid dyrket intertekstualitet, som det hedder med et fint ord, i Love Shop. Hvor man blander referencer til film, musik, bøger ind i teksterne, hvor de optræder i et nyt lys. Hilmer prøvede at lære mig om David Bowies cut-up teknik, hvor jeg hellere ville fortælle historier. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde historier at fortælle, fordi mit liv var ret begivenhedsløst som sådan.” Og så er der det klassiske grundvilkår i Love Shop. Der SKAL ikke være, men MÅ meget være en god melodi til at sætte stemningen, ofte med en melankolsk tone. Meget få på den danske rockscene kan pakke fragmentariske tekster, nuancerede musikalske arrangementer ind i så stemningsfyldte melodier som Love Shop. ”Jeg tænder på melodien i en sang, og det en melodi kan rent stemningsmæssigt. Jeg kan godt høre kunstmusik eller vanskelig rockmusik, men det er en kæmpe force, hvis melodien også er der.” Hør også Jan Eriksen og Jens Unmack tale om - Love Shops første koncert overhovedet – ”under det happy go lucky navn Lit de Parade” - som opvarmning for Velvet Underground-ikonet Nico. - krige og konflikter i det gamle Love Shop – og samarbejdet i det nye Love Shop. - så forskellige referencer som Kenyas nationalmelodi, Telegramstationen i Oslo, Norman Mailers roman ”De nøgne og de døde” og en af de nye sange, der blev ”helt Kim Larsen-agtig” og som viste sig at være svær at forløse. - Jacques Brels mesterværk "Amsterdam", alle havneby-sanges store modersang. - et citat fra forfatteren Scott Fitzgerald: "Jeg savner ikke min uskyldighed, jeg savner glæden ved at miste den." "Man kan godt savne intensiteten dengang, jeg var ny i København, men Gud, hvor var der også meget usikkerhed, skørlevned og dårligdom," som Unmack siger. - nævnte "Alle har en drøm at befri". Hvor med Unmacks ord: ”Hilmers talent stråler som en forstemmende sky på himlen.” Meget mere i POVcasten:
Så går den hårde rocktur tilbage til 1972, som bød på både stener rock og tunge spidsfindigheder fra Black Sabbbath, signatursange fra Deep Purple, Uriah Heep, Thin Lizzy og Alice Cooper, og et par drengedrømmedrøn fra Status Quo og Slade. Vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, fortsætter topformen. Nedslagspunkter: - Black Sabbath laver tung stener rock på "Vol. 4". Det fjerde mesterværk ud af fire mulige. - Deep Purple laver fede numre på "Machine Head", men de lyder bare bedre på "Made In Japan", mener Steffen. - "Smoke on the Water". Hvad er det nu med dét riff? Michael Stützer forklarer. - Dobbelt op med det bedste Uriah Heep. - Vi hører danske beton rock toner fra både Horsens og Skive. - Vi kommer omkring Lemmy i Hawkwind, Dio i Elf og Marc Bolan i T-Rex. - Blue Öyster Cult, Thin Lizzy og Nazareth er også med. - Status Quo og Slade tænder drengedrømme hos både Steffen og Michael. - Vi takker af med Alice Coopers absolutte signatursang. God lytte-tur tilbage til 1972, og vi høres ved i det næste afsnit fra 1973, som udsendes om under to uger! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen…
Efter vores første to-delte afsnit fra fødselsåret 1970 er vi fremme ved det gode år 1971, som blev et særdeles interessant inspirationssår for mange metalmusikere og rockfans, blandt andre vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Med "Fireball" laver Deep Purple forarbejdet til noget, der ligner speed metal. og rammer lige i øregangene på Steffen, Michael og knægten Lars Ulrich. - David Byron og Uriah Heep leverer falset-inspiration til teenagedrengen Kim Bendix Petersen. - Jethro Tull inspirerer Michael, og får Steffen til at sige noget flabet om Tony Iommi (hvor er den gule breaking news bjælke, når man skal bruge den!?) - Led Zeppelin laver en album klassiker, genopdager 50'er rock'n'roll, og lader John Bonham banke ekstrahårdt til gryderne, noterer Michael. - Black Sabbath's tredje album, "Master of Reality": På højde med det højeste, mener Steffen. Ikke kun i bandkataloget, men i hele rockhistorien. - Moses fra Esbjerg byder på et af Danmarks første heavy rock albums, og med en vis inspiration fra Black Sabbath. - Grand Funk og Budgie tænder også ilden hos den unge Kim Bendix. - The MC5 besørger Motörheads senere eksistens. - Marc Bolan og T-Rex introducerer glam rock, og optegner måske et spor til melodisk hard rock? Steffen Jungersen var ikke T-Rex fan, men han anskaffede deres plader af smålumre grunde. - Alice Coopers gennembrud, både kommercielt og kunstnerisk. Lyt endelig med, og vær klar igen til det næste program, Afsnit 3: 1972, som udsendes om cirka 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen…
Det handlede meget om Black Sabbath dengang i 1970. Det handler fortsat meget om Black Sabbath i disse februardage i 2025, men det er så en anden historie. Men, der var en masse andre gode, tunge bands og heavy rock pionerplader i det herrens første heavy år 1970, som vi gennemgår i denne anden del af vort første afsnit om heavy metal-genrens fødsel. Igen sammen med vores kære, kyndige gæster, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. I “Afsnit 1. 1970: Den smertefulde fødsel - del II” har vi blandt andet følgende nedslagspunkter: - Deep Purples nye “mark II” line-up lægger et gedigent grundfundament med albummet “In Rock”. - Den tidlige tunge lyd hos Uriah Heep, Grand Funk, Mountain og The Doors (!) - Den rå rocknerve hos MC5, The Stooges og Alice Cooper - Den første danske præ-heavy kommer via den hårde blues rock og det psykedeliske power format hos Blues Addicts nord for København, Cinderella i Randers, Terje, Jesper og Joachim i Esbjerg og hos Pan i hovedstaden - Heavy metal-ordet tages i anvendelse af amerikanske anmeldere, mens “beton rock” (den danske betegnelse) bliver genstand for både ørefigner, forståelse og ivrig debat. - Den følsomme side af beton rocken: Purple, Heep, Sabbath (ja, selvfølgelig sniger de sig også med ind i dette afsnit). - Led Zeppelin bliver klodens største rockband, laver akustisk folk rock og en metaforisk slagsang for heavy rockens indtog anno fødselsåret 1970. Stor tak til Jungersen og Stützer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music, for at facilitere denne 50 minutters tunge heavy-snak fra fødselsåret ‘70! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen…
Så oprandt den store, tunge dag endelig: torsdag den 13. februar 2025, selve 55-årsdagen for Black Sabbaths debutalbum, og dermed for selve heavy metals-genrens fødsel. Og hvordan fejrer man så lige dét? Man kunne måske lytte til en Black Sabbath-podcast om fødselsåret 1970? Vi udsender i alle fald netop I DAG det første afsnit af vores lydfortælling, "1970: Den smertefulde fødsel - del 1", hvor vi gennemgår de to hjørnesten, Black Sabbath og opfølgeren Paranoid, der begge udkom i det historiske år 1970. Til at understøtte vores tilbageblik til fødselsåret og Black Sabbath-pladerne har vi landets førende heavy metal-skribent Steffen Jungersen og Artillery-guitarist Michael Stützer Hansen, som begge har været Black Sabbath-fans i over 50 år. Stort tak til begge d'herrer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere denne lille times Black Sabbath-snak. Værsgo' og lyt, og hiphip for de(n) 55-årige! Nedslag: - Det tunge stedbarn fødes i og af smerte - Hvad F..... foregår der her? Black Sabbath skaber en ny stemning - Kritikerne giver stedbarnet klø, mens Steffen Jungersen møder Black Sabbath på en helt særlig skoledag - Tony Iommis nedstemte, dunkle guitartone. Gibson-eleven Michael fortæller - Black Sabbath beder Gud og ikke Satan om hjælp, men skaber okkult uhygge - Black Sabbath lander på den britiske Top 10 hitliste, og får selskab af landsmændene Black Widow - Black Sabbath skifter spor fra "Walpurgis" til "War Pigs" og indspiller album nr. 2, Paranoid - Black Sabbath starter og slutter med singlehittet "Paranoid" ved deres første danske koncert - i KB Hallen den 12. december 1970 - Paranoid udsendes, inspiratoren Jimi Hendrix dør - Black Sabbath (og Wishbone Ash) inspirerer et garageband i hjembyen, der kalder sig Judas Priest NB: Jo, fødselsåret var selvfølgelig andet end Black Sabbath, men vi mente bare, de fortjente deres egen 1970-podcast. I anden del af "1970: Den smertefulde fødsel" kommer vi således omkring Deep Purple, Uriah Heep, Led Zeppelin, Alice Cooper og andre mægtige musiksager fra året 1970. Denne del 2 udsendes næste torsdag den 21. februar. Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen…
I vores podcast serie "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel" fortælles om heavy metal.genrens fødsel i 1970, og genrens udvikling op gennem 70’erne: èt afsnit for hvert metal-år 1970 til 1979. Men hvem og hvad blev heavy metal- og hård rock-pionerer som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple selv inspireret af? Hvordan udviklede rockmusikken sig i en hårdere retning? I den første af to dele af vores prolog, fortæller vi om populærmusikkens udvikling fra den tidlige rock’n’roll i 50’erne, over den britiske bølge i start- og midt-60’erne og den danske pigtråds-scene i samme periode, frem til psykedelisk beatmusik og hård blues rock i power trio-formatet. Som gæst i programmet har vi Kim Kofod (f. 1947), bedre kendt som “Rockuglen”, der er en essentiel figur på den danske metal scene, hvor hans pladebutik Rockuglen var en institution i hovedstadens metal-miljø fra omkring 1983 og cirka 33 år frem - også som pladeselskab og koncertarrangør. Kim er en af de eneste nulevende personer, der dedikeret har været med hele vejen - fra start-60’er pigtrådsmusikken, hvor han selv spillede i band og oplevede The Beatles live i KB Hallen, over ungdomsoprørets hippie beat i sen-60’erne, den politiske rock i 70’erne, og frem til alskens metal-subgenrer i 80’erne, 90’erne og fremefter. Vi kommer blandt andet ind på: – Chuck Berry og Link Wray, som sætter tingene i gang i 50’erne – Hårdhedens hierarki: The Beatles, The Rolling Stones og The Pretty Things – Pigtråd som ungdommens udtryk og skældsord for forældrene – Overgangen fra pigtråd til beat til psykedelisk rock – Skillelinjen: The Who og Jimi Hendrix går amok, Cream blæser salen omkuld – Blue Cheer skruer op og opfinder “heavy” – Grand Funk åbner porten til masse-publikummet POVcasten om heavy metal-genrens fødsel er godt i gang, og vi er på vej til selve undfangelsen i anden del af prologen! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens 'Jam' Rasmussen Produktion: Jan Eriksen…
Så byder vi velkommen til anden del af prologen til "Det Tunge Stedbarn - heavy metal genrens fødsel". En lydfortælling i elleve afsnit - fra undfangelsen af heavy metal i sen 60'erne til genrens fødsel og omflakkende opvækst i 70'erne. I denne del II af vores prolog, går vi tæt på den sidste del af 60'erne, hvor det for alvor begyndte at lyde hårdt og tungt i garagerne og klubberne i Michigan og Californien, over London og Birmingham, til Københavns Vestegn. Vi kommer omkring de mere hårdt rockede anslag, der lød i årene 1967, 1968 og 1969, lige ved indgangen til heavy metals fødselsår, 1970. Blandt andet med følgende nedslagspunkter: - Michigan rocker massivt med Grand Funk, MC5, Iggy og the Stooges og Alice Cooper - Engelske Arthur Brown introducerer maskering og ild i håret - Chicagos Coven præsenterer okkultisme og sangtitlen "Black Sabbath" - Efteråret 1969: Hippieutopien topper og braser sammen - Californiske Steppenwolf serverer os "heavy metal" ordet - "Easy Rider" filmens ærinde og motorcyklens symbolik - En snak om motorcykelkultur, arbejderklasse og musikpræferencer - 1968: Amerikanske anmeldere anvender "heavy metal" ordet - Tony Iommi mister et par af sine fingerled, men reddes af en handicappet sigøjnerguitarist - Birmingham-bandet Earth hygger sig med blues rock - Led Zeppelin bliver til efter deres debutaften i Gladsaxe og Brøndby - Deep Purple debuterer i Tåstrup og optræder på en P-plads i Mørkhøj - Earth inspireres af skrækfilm og bliver til... Black Sabbath Som gæst i studiet har vi igen den navnkundige Kim Kofod, kendt som "Rockuglen", der oplevede de førmetalliske bevægelser da de skete i sen-60'erne. Stort tak til Kim, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere - i denne omgang knapt en time og tre kvarters præ-heavy snak og masser af fed musik, værsgo' og lyt! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen - som beklager, at lyden ikke er optimal. Det skyldes en program-fejl, som er rettet før de næste episoder.…
Selvom det snart er 55 år siden The Beatles stoppede, er de næsten mere populære end nogensinde. Sidst i november er der premiere på Scorseses nye dokumentar 'The Beatles '64'. I denne POVcast møder du et af de mennesker, der var tættest på, da musikverdenen drejede sig om The Beatles akse. Fra 1962 til 1972 var Freda Kelly ansat som sekretær og fanklubleder, først for Brian Epstein - senere efter hans død i 1967 for Apple Corps. Og dermed for The Beatles. Hun var førstehånds vidne til deres, ja, sensationelle udvikling. Da The Beatles var på toppen, blev Freda Kelly i en overskrift kaldt 'Verdens mest eftertragtede kvinde'. Egentlig er Jan Eriksen stoppet som podcaster. Men dette POVcast ekstranummer – og et par andre - har ligget i en digital skuffe, siden han sammen med andre Beatles fans besøgte Liverpool i foråret 2024 – under en rejse arrangeret af den danske Beatles fan, Søren Mathiasen. Ved en spontan indskydelse optog Jan Eriksen en samtale med Freda Kelly i baren på hotel A Hard Day’s Night i det centrale Liverpool. Den er optaget på en telefon og lyden på POVcasten er ikke optimal. Det beklager vi. Alligevel håber vi, at du vil lytte med. Musikken er god. I POVcasten fortæller Freda Kelly, i dag 79, anekdoter om sin tid sammen med The Beatles, der begyndte, da hun igen og igen så dem i den ikoniske musikklub, The Cavern. ”Selvfølgelig var det kærlighed ved første blik. Kvinderne her vil forstå det. Du havde fire flotte fyre på scenen. Med al respekt for andre musikere – nogle gange har du et band med måske to flotte fyre, måske en pæn sanger. I The Beatles så de alle godt ud,” siger hun. Og senere blev de vist meget gode, som Shu-Bi-Dua synger. Hør hende fortælle om: - forskellene mellem de fire beatler indbyrdes. - samarbejdet med manager Brian Epstein. - Epsteins død, der i årene efter har været omgærdet af en vis mystik. - øjeblikket, da hun indså omfanget af vanvittige beatlemania, der kulminerede midt i 60erne. - Magien. - The Fab Fours luner. - festerne, der fulgte i kølvandet på deres færden. - da hun blev fyret af John Lennon. - to af de største oplevelser med The Beatles. - mødet, hvor det lykkedes hende at overbevise George Harrison om, at hun forlod familien The Beatles, og som derfor besluttede at lukke den officielle Beatles-fanklub. POVcasten et mini-indblik i, hvordan The Beatles var som kolleger.…
Ved udgangen af 1963 og godt ind i 1964 hærgede Beatlemania den halve verden. Den eksplosivt voksende succes må have virket inspirerende på John, Paul, George og Ringo, for albummet ’A Hard Day’s Night’, der udkom for 60 år siden (primo juli), er et overflødighedshorn af formidabelt melodiske rocksange, to- og trestemmige harmonier. Med sin delvis akustiske Rickenbacker-lyd blev albummet en masterclass for, hvad der skulle følge af populær rockmusik de følgende foreløbig seks årtier. Og så er det albummet, hvor John Lennon med hele 10 sange, som han overvejende har skrevet, shiner mere end han skulle komme til i resten af The Beatles levetid. I øvrigt er albummet jo også delvis soundtrack til filmen ’A Hard Day’s Night’. For sjette gang har Jan Eriksen inviteret musiker og foredragsholder Per Wium med som gæst i en POVcast. Per og Jan er begge tilbøjelige til at kalde ’A Hard Day’s Night' til det bedste af de 12 ’officielle’ The Beatles album. ”I 1964 har The Beatles forfinet deres sangskrivning, og de de får den interne konkurrence. Både Lennon og McCartney skriver fantastiske sange på dette tidspunkt. De har optrådt så utrolig mange gange op til albummet – så de er dødhamrende rutinerede. De spiller smaddergodt sammen. De er på vej mod noget nyt og spændende med et utrolig højt udgangspunkt," siger Per Wium. ”Jeg synes, The Beatles er lige så spændende i starten, som de bliver senere hen. Nogle gange føler jeg mig næsten som ambassadør for det tidlige Beatles. Og det er så det, jeg er, og det vil jeg også gerne være. Jeg synes, The Beatles er musikalsk spændende fra 'Please, Please Me' albummet fra 1963." Per Wium driver Facebooksitet ’A Hard Day’s Night – kom tæt på musikken’ i samarbejde med redaktør Hans Henrik Schwab. Hans Henriks artikel om ’A Hard Day’s Night’ citeres et par gange i POVcasten. --- Efter fem et halvt år og, ifølge SoundCloud, 280 POVcasts er dette den sidste. De seneste par år har Jan Eriksen drevet platformen selv: "Det har været en fantastisk hobby – en passion, måske ligefrem - for mig. Den bedste hobby, jeg kunne forestille mig. Men fremover vil jeg prioritere min tid anderledes. Det er tidskrævende, og det er ingen hemmelighed, at rigtig meget kreativt arbejde finder sit endelige udtryk uden anden belønning end glæden ved at se og høre det finde et publikum. For nu at sige det sådan. På et tidspunkt satte jeg en grænse – når jeg når 300.000 streams på hhv. Mediano Musics og POV Internationals SoundClouds platforme tilsammen, stopper jeg. Det tal nås inden sommer. Tusind tak til alle jer, der har lyttet med og jer, der vil gøre det i fremtiden. POVcastene ligger der jo stadig på diverse platforme. https://soundcloud.com/mediano_music medianomusic.nu https://www.janhaveeriksen.dk/podcast/ Og selvfølgelig kæmpe stor tak til alle, der har støttet undervejs: Peter Brüchmann, Peter Rubek Nielsen, Tanja Brinks Toubro, Thomas Nørskov Hansen, Lasse Yde Hegnet, Jens Jam Rasmussen, Per Wium, Thomas Ulrik Larsen, Steffen Jungersen, Henrik Tuxen, Thomas Trolle Hemdorff, Arno Guzek, Dennis Greis Lydom, Andreas Hemmeth og Anna Lidell.…
Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse. Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum. Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi. Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken. Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”). Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren. ”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer: "Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen." Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten. Lyt med og hør: - om at sætte ord på det, som ’man’ ellers ikke synger om. - inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'. - om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder. - hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange. - en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer". - Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde - Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn. - ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger. - Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder. "Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten. Ja, der er så bare det at lytte med her:…
I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”’Hej lille drøm’ blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang.…
"I arrangementerne på de fleste numre findes en hjerteligt intim og tidløs atmosfære, som jazzvokalist er hun meget varm og blid og en af de bedste, der findes." (Anmeldelse i det svenske musikmagasin LIRA). Den danske jazzsanger og -guitarist Mette Juul høster store roser verden over for sit seneste album, ”Celeste”. Herhjemme har Gaffa givet det fem stjerner. De seneste tre-fire år er POV Mediano Musics Jan Eriksen i stigende grad begyndt at lytte til jazzmusik. Først og fremmest blå jazz – cool jazz, bossa nova. Læs evt. mere her: https://pov.international/kind-of-blue/ Så tiden er inde til jazz i en POVcast – der har dog tidligere været besøg af Cæcilie Norby, Fredrik Lundin og Trinelise Væring. Denne gang handler det altså om Mette Juul. Det er historien om en kunstner, der voksede op i østjyske Hornsyld, mødte et vendepunkt, da hun som 13-14årig tilfældigt hørte en percussionist (formentlig Marilyn Mazur) i Horsens. Et senere vendepunkt var et kassettebånd med Joni Mitchells album ”Don Juan’s Reckless Daughter”, som en kæreste sendte til hende. ”Jeg malede meget dengang, og røg i øvrigt også - så der stod jeg og malede og røg og lyttede til Joni Mitchell,” som hun siger… Når jeg lytter til hende, har jeg det som om det er mig, alene hun rammer i hjertet. Men det samme kan masser af andre jo sige.” Derfra gik det videre gennem undervisning – bl.a. på musikkonservatoriet – til en karriere som solist. Efter sejren i en musikkonkurrence i Estland har Juul optrådte meget rundt omkring i Europa. På det nye album, ”Celeste”, er der versioner af diverse jazzstandarder og numre, hun selv har skrevet. Det er klassikere, ja, men i det musikalske rum, der opstår mellem Juul, den amerikanske guitarist Mike Moreno og den svenske bassist Lasse Danielsson er der intet, der lyder helt, som det plejer. ”Celeste betyder himmelsk eller at være tæt på himlen. Et sted, hvor lytteren inviteres til at drømme sig væk fra tidens intense verden og ind i et håbefuldt sfærisk lydunivers,” som det er skrevet om det nye album. Et eksempel er ”Nothern Woods”, som kan høres i POVcasten. ”Jeg tror på, at der sker noget med én, når man kommer ud i en skov. Hele ens sanseapparat, duftene – man bliver påvirket af luften, også øjet. Det grønne. Det kan være, at jeg har skrevet Northern Woods, fordi jeg har en længsel efter noget mere natur,” siger Mette Juul. I denne POVcast handler det om sang, musikalsk proces, at finde sig selv i en kreativ verden, at kaste sig ud i sange fra den såkaldte The Real Books, der er sunget hundredevis af gange før – og om at finde sine ben, når man ankommer fra en lille jysk provinsby til jazzland med firetoget. ”Jazz holder dig openminded. Det slår mig, at det sgu er et meget godt drug. Det er sundt, der er god næring i. Musikken er levende, du kan ikke tage den i hånden. Den vil hele tiden komme glide ud gennem fingrene og komme ud i nye formationer."…
Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de? Mange af de såkaldte korsangere arbejder i skyggen af stjernerne. I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0’erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Foreløbig har Gry Harrit udgivet en del singler, et album og en EP. Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden. Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere. "Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit. POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen. "Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende. Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab. Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men det er også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene. Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause. Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band. "Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit. Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian. Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024.…
Welcome to Player FM!
Player FM is scanning the web for high-quality podcasts for you to enjoy right now. It's the best podcast app and works on Android, iPhone, and the web. Signup to sync subscriptions across devices.