Episode #1 Appetizer
Manage episode 427919979 series 3467256
En lille bemærkning fra sommeren 2024: Da jeg for et års tid siden startede denne podcast så jeg for mig, at episoderne ville være mere specifikt rettet mod spiseforstyrrelser. Jeg tænkte, at når jeg talte med en person med forstyrret spisning i tankerne, ville det kun være relevant for dem, der havde netop denne oplevelse. Men i virkeligheden er størstedelen af det, der er relevant at tale om, relevant for så mange flere.
Så velkommen til en podcast om sindets veje og vildveje, og velkommen til, uanset om spiseforstyrrelser vækker din interesse. Enkelte episoder vil meget tydeligt handle om spiseforstyrrelser, og det vil fremgå af titlen. Hop ud i det - om det er angst, depression, sorg, ensomhed, energiforladthed, problemer i relationer eller noget helt syvende, der fylder for dig eller dine nærmeste.
Og så til den oprindelige intro fra maj 2023!
I denne indledende episode fortæller jeg lidt om, hvad du kan forvente af podcasten, og hvem jeg egentlig er.
Giv den et lyt! Og del gerne dine tanker i kommentarerne, eller i en besked til mig.
Og så er det en stor hjælp for mig, hvis du giver min podcast en anmeldelse i Apples podcastapp, det gør det lettere for andre at finde frem til den.
Hvad jeg ikke fik fortalt om, som jeg må gemme til næste episode, er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som jeg vil gøre opmærksom på, at du kan kontakte, hvis du har behov for nogen at tale med om emner relateret til spiseforstyrrelser og selvskade. Her sidder jeg også selv som frivillig rådgiver. Når du kontakter rådgivningen er du anonym, og du bestemmer selv, hvad du taler med os om. Måske søger du konkrete råd til, hvordan du kommer videre. Måske har du mest brug for bare at blive lyttet til. Vi er alle frivillige, fordi vi finder det meningsfuldt at lytte til, hvordan andre mennesker har det, og vi vil meget gerne tage os tid til dig!
Du kan finde mere om mig, og information om, hvordan du kommer til at arbejde sammen med mig på min instagram @amalieterapi, og på min hjemmeside amalieterapi.dk
3 episodes